Siden den 13. december 2014 skal restauranter, spisesteder, catering, take away med videre skulle kunne oplyse forbrugeren om allergene ingredienser, som er tilsat maden.

Der mærkningsforordningens regler om allergener, som træder i kraft i hele EU. Oplysningerne må gerne gives mundtligt på forespørgsel fra kunden. Denne mulighed gælder for mad serveret på spisestedet, eller for fødevarer, der pakkes på salgsstedet på anmodning af køberen eller er færdigpakkede med henblik på direkte salg. Direkte salg omfatter både den situation, hvor der pakkes til salg på samme salgsdato, og den situation, hvor varer fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning og skal sælges i en periode, der kan overstige én salgsdag.

Hvilke allergener, skal der oplyses om?
Der er ikke krav om at kunne oplyse om alle former for stoffer eller produkter, som kan forårsage fødevare intolerans eller allergier.  De allergener, som skal oplyses fremgår af mærkningsforordningens bilag 9 II. Listen finder du nederst i teksten.

Spisestedet skal oplyse på skrift om, at kunderne kan få oplysninger om ingredienser tilsat maden   
Dette kan oplyses på et skilt synligt placeret for kunden. Det kunne eksempelvis være ved siden af smileyrapporten. Det kunne også være på spisekortet.
Eksempel: Tekst på skilt om, at oplysninger om allergener kan fås ved henvendelse til personalet på en restaurant
"Information om indhold af allergene ingredienser i vores retter kan fås ved henvendelse til restaurantens personale”

Download skilt (10x10 cm) til restauranter

Download skilt (10x10 cm) til catering m.fl.

Hvordan får vi styr på hvilke allergener, som er tilsat maden?
Listen med allergener tilgængelig for køkkenpersonalet, som laver maden. 
Listen er i jeres egenkontrolprogram.
Der kan være opskrifter tilgængelig for medarbejderne.
Udarbejd evt. en logbog som et skema med allergenlisten og retter, hvor der kan krydses af hvilke allergener, som er i retten.

Download logbog i printvenlig version her.
  
Hvordan må man oplyse om allergener på spisestedet?
Man skal som minimum kunne oplyse mundtligt på forespørgsel, hvilke allergene ingredienser, som er i retten.

Man må gerne udlevere en ingrediensliste eller oplysning om samtlige anvendte ingredienser i retten. Det er vigtigt at have for øje, at sammensatte ingredienser som fx remoulade, karry og ketchup kan have et indhold af allergener. Man må gerne oplyse mundtligt eller vise ingredienslisten (mærkningen på remuladen) på de sammensatte ingredienser til gæsten.

Hvis der udleveres en ingrediensliste, er det ikke nødvendigt, at personalet kan oplyse om, hvilke af ingredienserne i ingredienslisten, der er allergene. Man kan vælge at vise kunden ingredienslisten (etiketten) på varen. 

Det behøver ikke være personalet, der oplyser om allergenerne. På et skilt på spisestedet vil der også kunne informeres om, at oplysning om allergener kan fås elektronisk ved fx at anvende en tablet eller pc,der er på spisestedet . Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til en hjemmeside, hvis der ikke er adgang til en pc e.l. på spisestedet.

Ved kontrol skal oplysningerne kunne verificeres
Spisestedet skal kunne vise, hvad deres produkter er sammensat af. Det kan blandt andet ske ved at kunne vise kontrollen ingredienserne/råvarerne i køkkenet, etiketten på de færdigpakkede fødevarer, som er brugt i produktionen, eller en faktura, eller kunne fortælle, hvad der er i retten.

Spisestedet skal kunne redegøre for sine procedurer for at kunne oplyse om allergene ingredienser.
Dvs redegøre for:

  • hvem som kan informere om allergene ingredienser? 
  • liste over forordningens allergene ingredienser? 
  • Skilt eller oplysning om, at information om allergene ingredienser kan fås ved forespørgsel (eller henvisning til hvor informationerne findes i restauranten e.l.)

Læs mere om allergener på Fødevarestyrelsens hjemmeside Alt om kost   
Læs mere om reglerne  i mærkningsvejledningens kapitel 18,2  her 
  

STOFFER ELLER PRODUKTER, DER FORÅRSAGER ALLERGIER ELLER INTOLERANS der skal oplyses om 
  1. Glutenholdige kornprodukter, dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf, og produkter på basis heraf,
  2. Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr.
  3. Æg og produkter på basis af æg.
  4. Fisk og produkter på basis af fisk, 
  5. Jordnødder og produkter på basis af jordnødder.
  6. Soja og produkter på basis af soja
  7. Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose)
  8. Nødder, dvs. mandler (Amygdalus communis L.), hasselnødder (Corylus avellana), valnødder (Juglans regia), cashewnødder (Anacardium occidentale), pekannødder (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranødder (Bertholletia excelsa), pistacienødder (Pistacia vera), queenslandnødder (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf,
  9. Selleri og produkter på basis af selleri.
  10. Sennep og produkter på basis af sennep.
  11. Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø.
  12. Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter som samlet SO 2 skal beregnes for produkter, som de udbydes klar til brug, eller som de er rekonstitueret efter fabrikanternes instrukser.
  13. Lupin og produkter på basis af lupin.
  14. Bløddyr og produkter på basis af bløddyr.

Tine.jpg
Fødevarechef
Tine Skriver

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.