Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tivoli har i 2024 budt velkommen til 4,25 mio. gæster, hvilket er fem procent flere end året før. Blandt de besøgende var 1,4 mio. turister fra især USA, England og Tyskland, mens også antallet af svenske gæster er steget.

Udviklingen vidner om en stærk international tiltrækningskraft og en fortsat høj opbakning fra danske gæster i alle aldre. Nye initiativer som Tivoli Have- og Blomsterfestival og Tivoli Food Festival er blevet veletablerede traditioner, og jubilæumsfejringen af Pantomimeteatret har trukket publikum til.

Trods udfordringer med sommervejret blev efterårs- og julesæsonerne afgørende for årets samlede fremgang. I 2025 forventer Tivoli samme aktivitetsniveau som i 2024, men med lidt færre gæster grundet en kortere sommersæson.

Det solide gæstegrundlag har bidraget til, at Tivoli opnåede en omsætning på 1.320,9 mio. kr. og et resultat før skat på 155,4 mio. kr., hvilket muliggør strategiske investeringer i nye tilbud og forbedringer af gæsteoplevelsen.

Læs hele historien på Turisme24

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind