Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bjarke Just Nielsen, direktør og ejer af Norrlyst Koncernen, har opkøbt de sidste 25,5 pct. af brunch- og bagerivirksomheden Cadence Group og ejer nu selskabet 100 pct. Med købet ønsker han at samle og styrke brandet, der allerede omfatter fire populære restauranter i København samt en produktionsfabrik i Herlev.

Ifølge Bjarke Just Nielsen er Cadence et stærkt koncept med dygtige medarbejdere og et gennemprøvet produkt. Han ser et stort potentiale for at udvikle forretningen yderligere og udbrede det både i Danmark og internationalt.

Cadence Group tæller bl.a. Sixteen Twelve på Jægersborggade og Cadence i Carlsbergbyen. Norrlyst Koncernen står desuden bag en række restauranter i hovedstaden, herunder Odette, Lille Mølle og Væksthuset ved Operaen.

Læs hele historien på Børsen

Restauranternes forventninger til 2026 vidner om forsigtig optimisme

En ny undersøgelse blandt HORESTAs restaurantmedlemmer viser et delt, men overvejende positivt billede af branchens økonomiske forventninger til 2026. Mange restauranter har et positivt syn på deres økonomi, og et flertal forventer vækst i omsætningen i 2026 – særligt i hovedstaden.

Log ind