Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske hotelkæde Danske Hoteller, der ejer og driver 26 hoteller i danske provinsbyer, er i gang med at finde en ny direktør.

Kædens stifter, Erik Sophus Falck, ønsker at trappe ned efter mange år som arbejdende bestyrelsesformand.

“Der ligger det bag, at jeg som arbejdende bestyrelsesformand i realiteten driver virksomheden. Jeg er 75 år gammel, og selvom jeg er frisk og frejdig, er det stadig vigtigt for virksomheden, at jeg udviser rettidig omhu gennem et blødt generationsskifte, hvor vi ansætter en administrerende direktør, som refererer til mig,” fortæller Erik Sophus Falck til Turisme24.dk.

Hotelkæden har for nylig overtaget Hotel Pejsegården og har en langsigtet plan, kaldet Plan 27, der fokuserer på konsolidering og vækst, som den nye direktør skal videreføre.

Direktøren skal have erfaring på øverste ledelsesniveau og forståelse for økonomi og hotelbranchen. Erik Sophus Falck vil fortsat være aktiv, men ønsker mere tid til familien og fritidsinteresser som golf.

Læs hele historien på Turisme24.dk (kræver login)

Danske Hoteller skal på jagt efter ny topchef

Danske Hoteller skal finde en ny adm. direktør, efter at Nina Carlslund og bestyrelsen har indgået en gensidig fratrædelsesaftale. Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck overtager den daglige ledelse, mens arbejdet med at finde en afløser går i gang.

Hotel i Ribe knækker rekrutteringskoden

Hotel Dagmar i Ribe har målrettet sin rekruttering mod Generation Z og oplever ikke længere problemer med at finde medarbejdere. Samtidig er indtjeningen næsten fordoblet, mens sygefraværet er halveret.

Hotellerne fortsætter fremgang i overnatninger trods påskeeffekt

Friske overnatningstal for hotelbranchen viser 1,68 mio. overnatninger i april. Det svarer til en fremgang på 2,9 pct. sammenholdt med april sidste år. Fremgangen sker endda på trods af, at påsken sidste år lå sent og derfor trak april op i 2025. Tallene er relativt upåvirket af den internationale usikker – for nu.

Log ind