Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
En anspændt interessekonflikt om opførelse af et kæmpe biogasanlæg ved Nimtofte på Djursland har fået en ende. Det skriver Turistmonitor.dk.
På den ene side i konflikten stod virksomheden Brdr. Thorsen med de rette investorer og 750 millioner kroner klar til at opføre et stort biogasanlæg, som 100 landmænd i området løbende skulle levere gylle til. På den anden side stod oplevelsesindustrien med Djurs Sommerland som den stærkt bekymrede nabo til anlægget, turistorganisationer, erhvervslivet og de rekreative naturinteresser.
De frygtede alle konsekvenserne af det store industri- og landbrugsanlæg klods op og ned af Djurs Sommerland og den tilhørende trafik med gyllevogne til og fra biogasanlægget.
Midt i det hele sad byrådet i Syddjurs Kommune, som under stor mediebevågenhed havde placeringen af biogasanlægget til behandling og endelig beslutning.
Politikerne i byrådet var langt fra enige i sagen, men turismen og hensynet og de rekreative udviklingsplaner for Djurs Sommerland vandt. På byrådsmødet var et ændringsforslag nemlig dukket op om samarbejde med Norddjurs Kommune om at finde en anden placering til biogasanlægget.
Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026