Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Randers Regnskov havde 62.630 gæster i juli, hvilket var over det budgetterede besøgstal på 58.500. Fregatten Jylland har samtidig haft omkring 12 pct. flere besøgende end på samme tidspunkt sidste år.

I Djurs Sommerland ligger besøgstallet på niveau med rekordåret 2025. Direktør Henrik B. Nielsen vurderer, at forlystelsesparken muligvis kommer ud af sommerferien med et mindre plus i antallet af besøgende.

Fremgangen kan også mærkes på overnatningsmarkedet. HORESTA i Region Midtjylland oplyser, at hotellerne i regionen har haft 10 pct. flere gæster end på samme tidspunkt sidste år.

Læs hele historien på TV2 Østjylland

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Log ind