Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Beholdningen af byttepenge tømmes på kort tid, unge medarbejdere kan ikke kende forskel på falske og ægte sedler, og frygten for ufrivilligt at komme til at agere hvidvaskningscentral rumsterer.
Det er nogle af udfordringerne, som bekymrer Henrik Niemeyer, direktør for herregården Egeskov Slot. Det skriver Børsen.dk.
“Det er god kundeservice at kunne veksle folks store sedler, så selvfølgelig vil vi gerne det. Men det er alt andet lige meget bøvlet,” siger Henrik Niemeyer.
På Egeskov Slot kan kunder købe bl.a. billetter til udstillinger af veteranbiler og franske hotdogs. Altså varer, der koster småbeløb. Alligevel oplever Henrik Niemeyer, at flere gerne vil betale med tusindkronesedler.
Og han er ikke den eneste. Siden Nationalbanken i november annoncerede, at tusindkronesedlen skal afskaffes, har flere butikker oplevet kunder, som gerne vil betale med den snart ugyldige, store seddel. Det kan forvolde butikkerne en række problemer.
Særligt beholdningen af byttepenge er en udfordring, hvis for mange betaler småbeløb med store sedler. Det kan ifølge Henrik Niemeyer tømme kassen med kontanter “ekstremt hurtigt”.
Læs hele historien på børsen.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026