Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den kun 21-årige danske tjener Amalie Druekær Rasmussen vandt sølv i EuroSkills i Polen – en europæisk konkurrence inden for erhvervsuddannelser. Det skriver Turistmonitor.dk.

Hun blev kun overgået af sin svenske kollega, der vandt guld. I alt konkurrerede danskeren mod 19 andre i kategorien tjeneren under 25 år, lyder det fra hotel- og restaurantbranchens brancheorganisation, HORESTA.

HORESTAs uddannelses- og projektchef, Pia Svane, glæder sig over Amalie Druekær Rasmussens andenplads i konkurrencen.

“Det kræver utrolig meget at begå sig i EuroSkills, men Amalie leverede en fantastisk indsats og vandt som den første dansker nogensinde en medalje inden for tjenerfaget. Hun er en fantastisk repræsentant for sit fag og kan forhåbentlig bidrage til, at flere unge får øjnene op for al den faglighed og alle de muligheder, som tjenerfaget rummer,” siger Pia Svane.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Topprofileret dommerpanel er klar til Årets Tjener 2026

Når finalisterne i Årets Tjener 2026 træder ind på konkurrencens scene i Messecenter Herning på søndag, bliver de mødt af et dommerpanel med nogle af branchens mest erfarne og respekterede profiler. Sammen skal de finde Danmarks bedste tjener.

Log ind