Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver alligevel ikke bygget hotel ved siden af Restaurant Næsbyhoved Skov på Fyn.

I hvert fald ikke i denne omgang.

Det står klart, efter at hotelkoncernen BB-Hotels har opgivet sine planer om at opføre et nyt hotel i forlængelse af den historiske restaurant, der ligger på en 19.000 kvadratmeter stor grund nær det historiske mindesmærke Næsbyhoved Slotsbanke.

I slutningen af marts offentliggjorde hotelkædens direktør og ejer, Jens Wendell, ellers, at BB-Hotels havde købt den gamle restaurant og den store grund og havde planer om et nyt hotel med 54 dobbeltværelser.

Kort efter måtte hotelejeren dog sande, at projektet ikke kunne gennemføres, og handlen er derfor gået tilbage.

”Det er fordi, vi mangler investorer, der gerne vil være med til at bygge et hotel. Dem, som lovede os at skaffe investorer, har ikke kunnet gøre det. Vi havde pengene til at købe restauranten, men vi vil også gerne bygge hotel der, og det har vi ikke selv pengene til,” forklarer Jens Wendell til Fyens Stiftstidende.

Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen

Brøchner Hotels har slået dørene op til Ottilia Heritage med 14 suiter i historiske rammer. Konceptet er en udvidelse af Hotel Ottilia og kombinerer industrihistorie med moderne komfort. Gæster får samtidig adgang til hotellets faciliteter og AIRE Ancient Baths Copenhagen.

Log ind