Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Socialdemokratiet bryder nu – som led i valgkampen – helt åbenlyst med de grundlæggende principper på det danske arbejdsmarked, skriver Dansk Arbejdsgiverforening i en pressemeddelelse. Det er DA’s klare konklusion på det udspil om løn og arbejdsvilkår for udvalgte faggrupper i den offentlige sektor, som statsministeren netop har fremlagt.

Her lægger regeringen op til, at Folketinget fremover både på kort og lang sigt skal diktere, at der tilføres ekstra penge til udvalgte offentlige faggrupper. Og vel at mærke penge, som kommer oven i de lønstigninger, som medarbejderne vil opnå ved de løbende overenskomstforhandlinger.

”Socialdemokratiets udspil er et frontalangreb på den danske model på arbejdsmarkedet. Resultatet vil være, at Socialdemokratiet vil flytte centrale dele af lønforhandlingerne væk fra arbejdsmarkedets parter og ind på Christiansborg. Det vil også betyde, at den offentlige sektor vil blive lønførende og dermed bryde med det meget sunde princip, at lønningerne i den private og den offentlige sektor følges ad. Det er skidt for både vores økonomi, vores konkurrenceevne og på lang sigt også vores velfærdssamfund,” siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind