Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fra den 24. juni kan lokale og besøgende se frem til endnu en oplevelse på slotsgrunden i Odsherred, når Dragsholm Slot Madhus åbner i den historiske bygning Herskabsstalden.
Det begyndte med en idé i 2016. En idé om at skabe et kulinarisk centrum i en kulturhistorisk bygning, der kunne bidrage til udviklingen af områdets lokale fødevareproduktion – præcis som Dragsholm Slot gennem tiden har været en drivende faktor i moderniseringen af landbruget i Nordvestsjælland.
Nu er den idé realiseret i samarbejde med LAG Midt-NordvestSjælland og den filantropiske forening Realdania. Fredag den 24. juni åbner Dragsholm Slot Madhus i Herskabsstalden, der i det seneste år har gennemgået en omfattende restaureringsproces.
”Efter flere års planlægning, arbejde og coronakrise er vi stolte over nu endelig at kunne byde vores gæster indenfor i den restaurerede Herskabsstald. Idéen med projektet har fra starten været at bevare den historisk unikke bygning, men i lige så høj grad at bevare og aktualisere historien om slottet som en drivkraft for udvikling i området,” udtaler Mads Hylleholt Bøttger, ejer af Dragsholm Slot, og fortsætter:
Dragsholm Slot Madhus kommer til at indeholde en ny reception for gæster til slottet, en kombineret café og vinbar, en gårdbutik og et innovativt Food Lab. Udover et mere uformelt spise- og drikkemiljø for hotellets gæster og besøgende udefra er tanken, at huset gennem det nye Food Lab skal hjælpe små, lokale virksomheder med udvikling af forædlede fødevarer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HOTREC-topmøde: Arbejdskraft, omkostninger og regulering i fokus
16-10-2025
-
EU: Kulturhovedstad giver flere gæster og større kulturliv
16-10-2025
-
Small Danish Hotels-formand fylder 60 år
16-10-2025
-
Færre forgæves rekrutteringer – men problemer består
16-10-2025
-
Hotel Vejlefjord udvider spaområdet med ny udendørs satsning
16-10-2025
-
Ny Sunset-restaurant åbner i Sønderjylland
16-10-2025
-
Politiet udvider nattelivszoner i Aarhus og Randers
16-10-2025
-
Odense oplever markant vækst i turismen
16-10-2025
-
Planer om nyt ubemandet hotel på Fyn
16-10-2025
-
Californien gør udendørsservering markant nemmere
16-10-2025