Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det Økonomiske Råd har udgivet en status for dansk økonomi. Her fremgår det, at mangel på medarbejdere fortsat er en central udfordring for danske virksomheder og dansk økonomi. Derfor er det positivt, at vismændene anbefaler en permanent reduktion af beløbsgrænsen for at kunne tiltrække flere dygtige medarbejdere fra udlandet.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad udtaler:

”Den største udfordring for dansk økonomi på både kort og lang sigt er, at mange virksomheder har svært ved at finde de medarbejdere, som de har brug for. Næsten hver anden virksomhed inden for industrien, byggeriet og servicesektoren mangler medarbejdere. Det er afgørende, at det bliver nemmere at tiltrække dygtige internationale kolleger, og derfor bakker jeg naturligvis op om vismændenes anbefaling om en permanent reduktion af beløbsgrænsen.”

Det Økonomiske Råd konkluderer også, at de rekordhøje beskæftigelsestal og det høje aktivitetsniveau i dansk økonomi taler imod den meget lempelige finanspolitik, som regeringen fører.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind