Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Brewpub i København håber på, at de gældende restriktioner med frist til 31. januar lempes. Og at det bliver med mulighed til at holde åbent til mindst midnat fra og med næste måned, skriver TV2.dk.

”Det ville et lille skridt, men vil gøre en virkelig stor forskel,” siger direktør Jens Mortensen.

I øjeblikket er det ikke muligt for barer, restauranter og caféer at skænke alkohol efter klokken 22. Og en time senere skal samtlige gæster være uden for døren. Det er et økonomisk benspænd, som har fået mange til at lukke frem for at holde hjulene i gang i et lavere gear.

”Men det er forskellen på at kunne tjene penge og så ikke at gøre det. Den lille time gør så meget og at få mulighed for at holde åbent til midnat, vil jeg betegne som en beskeden løsning,” siger Brewpub-direktøren.

Hos HORESTA viser en medlemsundersøgelse, at 47 procent af medlemmerne i København, der driver café eller restaurant, frivilligt har lukket for hanerne som på Brewpub. Uden for København er tallet 27 procent.

Læs hele historien her.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind