Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Comwell tilbyder nu firma- og privatkunder afbestillingsforsikring. Det sker for at imødekomme gæsteønsker om fleksible betingelser for arrangementer til mellem 5.000 og 200.000 kroner. Med den nye afbestillingsforsikring kan kunden reducere eller afbestille sit arrangement op til til 72 timer før afholdelse – uanset årsag og uden beregning, oplyser Comwell til Standby.dk.
Prisen for denne nye ydelse er seks procent af pakkeprisen, for eksempel 6.000 kroner for et arrangement til 100.000 kroner. Præmien kan ikke refunderes, heller ikke hvis arrangementet afbestilles.
Michael Hansen, kommerciel direktør hos Comwell, siger til STANDBY.DK om det nye tiltag:
”Coronakrisen gav en masse snak om annulleringsbetingelser. Under krisen har Comwell kørt med en åben approach, hvor vi sammen med kunderne har prøvet at finde løsninger. I den forbindelse opstod tanken, hvad nu hvis man havde en forsikringsordning? Så var der ikke så meget at diskutere. Vi eksperimenterede med ideen, og testede muligheden med både firma- og privatkunder,” siger Michael Hansen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026