Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Planen om at omdanne den tidligere Panoptikon-bygning på Vesterbrogade 5 til et Comwell-hotel risikerer at blive genstand for politisk behandling på Københavns Rådhus. Projektet indebærer etablering af 190 værelser samt restaurant, café og rooftop-bar i den tidligere kontorbygning, der siden 1927 har været hovedsæde for Arbejdernes Landsbank.
Bygningen blev overtaget 1. december 2025 med AKF som hovedejer og Comwell som medejer og driftsoperatør.
Karoline Lindgaard, medlem af Borgerrepræsentationen og Klima-, miljø- og teknikudvalget for Alternativet, har ifølge Estate Media bedt om at få sagen på dagsordenen med henblik på, at projektet indgår i en samlet vurdering af hotelprojekter i København.
Hun forventer selv at stemme for et paragraf 14-forbud, hvilket reelt vil kunne bremse planerne. Hotellet er en del af Comwells vækstplan, som følger efter et regnskabsår 2024 med en omsætning på over 1,2 mia. kr. og et resultat før skat på 47 mio. kr.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
30-10-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
30-10-2026