Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den 24. marts 2022 tiltrådte Kathrine Thyrri Jørgensen i en nyoprettet stilling som Online Marketing- og Kommunikationsansvarlig på Nyborg Strand. Her får hun ansvaret for at udvikle og udbygge en online tilstedeværelse og formidle de gode historier og budskaber, som gemmer sig på hotellet og blandt både kolleger og gæster.
”Vi har glædet os til at få Kathrine med ombord og tror på, at hun med sine kompetencer og erfaring på området kan være med til at drive hotellet i en mere digital retning, hvor vi i højere grad får mulighed for at fortælle om, hvad vi kan - og ikke mindst hvem vi er,” siger hoteldirektør Jan Grimstrup Larsen.
Hotelbranchen er på ingen måder fremmed for Kathrine Thyrri Jørgensen, som de seneste fem år har været ansvarlig for online marketing og PR i hotelkæden Sinatur Hotel & Konference.
”Jeg har glædet mig til at blive en del af teamet på Nyborg Strand og lære stedet og mine nye kolleger at kende. Det er en spændende virksomhed med et kæmpe udviklingspotentiale på det digitale område, som jeg ser frem til at dykke ned i,” siger Kathrine Thyrri Jørgensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026