Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Til trods for, at ølbranchen og restaurationsbranchen har haft et svært år præget af nedlukninger i 2020, har Svaneke Bryghus håndteret krisen godt, og kommer derfor ud med et tilfredsstillende resultat med fortsat vækst i indtjeningen efter rekordåret 2019.

Det er derfor en tilfreds bestyrelse og ledelse, der ser tilbage på 2020. De løbende investeringer og den progressive tilgang til det danske ølmarked har sammen med bryggeriets placering på Bornholm været en styrke. Svaneke Bryghus præsenterer således et flot årsregnskab på 3,084 mio. kr. efter skat, hvilket er en forbedring på 5% i forhold til 2019.

Foruden at kunne bryste sig af 20 års erfaring i det danske ølmarked, var 2020 også året, hvor Svaneke Bryghus blev kåret til Årets Virksomhed på Bornholm, hvor der blev lagt vægt på bryggeriets grønne og bæredygtige omstilling samt bryggeriets position og ageren i det danske FMCG-marked.

”I 2020 har Svaneke Bryghus oplevet en vækst på mere end 25 pct. inden for salg af alkoholfri øl, og Don’t Worry serien, der består af 5 forskellige varianter udgør nu 15 pct. af vores samlede omsætning”, fortæller Steen Jespersen, direktør for Svaneke Bryghus.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Tivoli leverede vækst og flere gæster i 2025

Flere gæster og stigende omsætning gjorde 2025 til et historisk godt år for Tivoli. Resultatet giver ifølge ledelsen et solidt udgangspunkt for nye investeringer og forventninger om et 2026 på niveau med det seneste år.

Log ind