2020 var et rædselsår for både restaurations- og hotelbranchen, der ikke i den vildeste fantasi kunne forudsige de økonomiske konsekvenser af en pandemi. Og konsekvenserne kan strække sig langt ud i fremtiden, da 40 pct. af de to branchers virksomheder har optaget lån for at dække coronatab og sikre likviditet, skriver Jyllands-Posten. Værst ser det ud for de københavnske overnatningssteder, hvor 7 af 10 virksomhederne har optaget gæld. Det viser en ny undersøgelse fra HORESTA.

Ifølge Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i HORESTA, er udfordringen for hotellerne, at de ikke har været tvangslukkede og derfor ikke har modtaget fuld kompensation. Det er et problem, fordi de faste udgifter typisk er leje eller afdrag på bygninger. Det betyder, at overnatningsstederne ikke får dækket variabelomkostninger eller får fuld lønkompensation.

”Der er ikke robusthed lige nu, og der er ikke flere penge under madrassen. Når brancherne har mistet så markant en omsætning i løbet af et helt år, har hjælpepakkerne utroligt stor betydning. Derfor er det afgørende, hvor længe hjælpepakkerne strækker sig, og hvor lang tid vi kan stole på lønkompensation. Hoteller er mere afhængige af at få dækket faste omkostninger i bygninger, mens restauranter er mere afhængige af lønkompensation. Vores klare opfordring til politikerne er, at lønkompensation ikke skal ophøre, før vi har fået genrejst erhvervet, for det er medarbejderne, der skaber oplevelserne.”

Læs hele historien her.