Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Når Studio genåbner 10. juni vender restauranten tilbage til rødderne med ny køkkenchef, Christoffer Sørensen, der i ni år har flankeret Claus Henriksen på Dragsholm Slot. Med sig har Christoffer principperne fra Dragsholm, hvor det gælder om at bruge løs af det nære, det lokale og det grønne. Og målsætningen er klar: Studio skal have stjernen tilbage, og den skal være grønnere end nogensinde.
”Jeg kommer til at sætte min helt egen personlige signatur på køkkenet i Studio, hvor jeg vil prioritere rene smage, enkle smagskombinationer og fx fremhæve et grønt element som hovedrolleindehaveren. Udover Claus’ køkken er jeg også meget inspireret af min gamle mester Søren Selin, der er eminent til få ekstremt meget smag ud af enkle, grønne elementer. Den underspillede stil, hvor ydmyge ingredienser får love at skinne, kan jeg virkelig godt lide,” siger Christoffer Sørensen, som naturligvis også kommer til at fortsætte sit årelange samarbejde med Søren Wiuff, hvis formidable lammefjordsgrønt kommer til at sætte sit præg på Studios menu fremover.
På The Standard, hvor Studio har til huse på 1. sal med frit udsyn over Københavns havn, er begejstringen også stor:
”Vi er enormt glade for, at Christoffer har valgt Studio som stedet, hvor han for første gang vil træde i karakter som køkkenchef. Det betyder, at Studio nu vender tilbage til rødderne i det moderne, nordiske køkken, der hylder de lokale råvarer, glemte teknikker og rene råvaresammensætninger,” siger Merete Holst, der er indehaver af Studio.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk koncept spreder sig: Berlin, Bremen og Helsinki lader sig inspirere
09-09-2025
-
Minister: Momsnedsættelse efter svensk eksempel er ikke realistisk
09-09-2025
-
Ny leder skal samle kokkelandsholdene frem mod VM i 2026
09-09-2025
-
HORESTA: Moderat fremgang præger første halvår
09-09-2025
-
København vil styrke togturisme med ny investering
09-09-2025
-
Scandic samler salgsansvar på tværs af landegrænser
09-09-2025
-
Egeskov Slot tager første skridt mod hotel og eventhal
09-09-2025
-
Fjelsted Skov udvider op til 50-års jubilæum i 2026
09-09-2025