Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Med åbningstider fra tidlig morgen til sen aften bliver Madkastellets nye restaurant ”Kampot at the Audo” et oplagt sted at nyde både morgenmad og kaffe, frokost, samt tidlige og sene middage med cocktails enten indenfor i de stilfulde omgivelser eller ude i den hyggelige gårdhave, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Smagspaletten omfavner Sydøstasiens krydrede bund og syrlige friskhed med retter, der bygger på lokale, danske produkter og, og et håndværk hentet fra den traditionelle franske kogekunst.
Rasmus Pors, Partner i Madkastellet, udtaler:
”Kampot opsummerer på mange måder summen af mine 25 års erfaring indenfor mad- restaurationsbranchen. Skal jeg definere en smag, et værtskab og en stemning, der repræsenterer den perfekte sociale spiseoplevelse – nærværende som festlig – så rammer Kampot netop det. Vi har skabt et smukt, hjertevarmt og venligt rum, som indrammer en knivskarp spiseoplevelse. I kontrasterne opstår en unik atmosfære, som jeg ikke mener vi kan opleve et andet sted i København.”
Kampot byder gæsterne velkommen i to forskellige områder; salonen og bistroen.
”Jeg ser frem til at arbejde med et så holistisk projekt som The Audo og Kampot. Det handler ikke kun om gastronomien isoleret set. Men om at skabe et univers af smage og sanser, der går hånd i hånd med husets og gårdhavens ånd. Fra tidlig morgen til sen nat. Kampot skal være et frirum til vores og The Audos gæster, hvor oplevelsen er en synergi mellem husets kreativitet, design, gastronomi, musik og mennesker,” siger køkkenchef Janus Udbjørg.
Teamet bag Kampot:
Køkkenet styres af Janus Udbjørg, der tidligere har høstet stor anerkendelse da han med frokostrestauranten Carl Nielsen satte et noget så eftertrykkeligt fingeraftryk på den danske smørrebrødsgastronomi. Før da har Janus arbejdet hos Grønbeck og Churchill, Maven samt Bastionen & Løven.
Restaurantchef og sommelier er Nana Wad, der de seneste mange år har været partner i Victoria Wine. Nanna har en fortid som foredragsholder, rejsesommelier, dommer ved internationale vinkonkurrencer, og restauratør.
Lars Lundø har gennem næsten 10 år drevet PONY (Kadeau familien), og er for nyligt tiltrådt som driftschef for Madkastellet med Kampot som den første restaurant under hans vinger.
Madkastellet er en af de største aktører på den danske mad- og restaurantscene med snart 20 års erfaring i at designe kulinariske oplevelser – både højgastronomiske og mere jordnære. Stor smag krydret med lige dele håndværk, godt værtskab, sundhed og økologi er i højsædet, hvilket vil danne grundlaget på spiseoplevelsen på Kampot at The Audo.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025