Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den nye sommerpakke, som har til formål at stimulere dansk økonomi og hjælpe hårdt pressede brancher på ret køl, blev vedtaget fredag eftermiddag af et bredt flertal i Folketinget. Det er dog ikke alle virksomheder, som kan få del i pakken, mener HORESTA. Det skriver Berlingske.

”Mange af de hårdest ramte virksomheder vil allerede have nået loftet for denne støtteordning, og derfor er der intet til dem i dagens sommerpakke. Vi (HORESTA, red.) undrer os over, at man har indført løsningen med puljerne vel vidende, at der er rigtig mange, som ikke kan få del i puljerne,” forklarer Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i HORESTA.

Baggrunden er EU-regler for statsstøtte, og især den såkaldte de minimis-ordning, som lægger et loft over, hvor meget en virksomhed kan modtage i støtte fra staten. Loftet er på 1,5 millioner kroner pr. koncern over tre år. Under ordningen hører to puljer fra sommerpakken, der netop retter hjælpen mod restauranter og hoteller.

Læs hele historien her.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind