Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HimmerLand er nu blevet anerkendt for sin bæredygtighedsindsats med HORESTAs Green Key-miljømærke. Og det glæder Hotelchef Jane Andersen, at HimmerLand nu kan pryde sig med et internationalt anerkendt mærke som Green Key.

”I dagligdagen arbejder vi hver eneste dag med masser af gode initiativer, som er baseret på en bæredygtig og fornuftig drift. Green Key er jo hotelbranchens officielle miljømærkeordning – og det er også en trend i branchen, at man naturligvis, som virksomhed, skal markere sig i offentligheden på dette område også,” siger Jane Andersen.

Green Key konsulent Sara Azoulay Pedersen kunne gå fra HimmerLand med en grøn oplevelse i bagagen.

”HimmerLand har lagt en enorm indsats i arbejdet mod Green Key. Da jeg besøgte hotellet, var jeg meget imponeret over stedets grønne indsats. De prioriterer bæredygtighed højt, og det lægger man mærke til, hvor end man kigger hen. Lige fra de eldrevne golfbiler, der er ladet på strøm fra solcellerne på taget af garagen til den omfattende affaldssortering og de vandreducerende tiltag,” siger Green Key konsulent Sara Azoulay Pedersen og fortsætter:

”Det er blot få eksempler på initiativer, som bidrager til virksomhedens grønne profil. HimmerLand har foretaget store forbedringer af bygninger under nedlukningen, som i høj grad har taget afsæt i miljøvenlige tiltag. Deres indsats for at opnå Green Key har været imponerende og omfattende.”

Læs hele historien her.

Optimer dit ESG-arbejde med ESG Monitor

Med ESG Monitor har HORESTA udviklet et digitalt brancheværktøj, der samler hele branchens ESG-arbejde ét sted. Som virksomhed kan du få et klart overblik over dine indsatser og en rapport klar til deling med relevante samarbejdspartnere. Det er et stærkt værktøj til din videre ESG-udvikling.

Log ind