Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Peter Prips virksomheder har været lukket siden 12. marts. Mens andre udsatte brancher under coronakrisen har kunnet tilpasse sig forskellige åbningstider, afstandskrav og eksempelvis takeaway, så har der været lukket og slukket i hans to lokaler i indre København, skriver Berlingske.

Peter Prip afventer nemlig fortsat svar på sine ansøgninger til lønkompensation til de omtrent 60 medarbejdere fra september og frem. Det samme gør sig gældende for kompensation for faste omkostninger for september og oktober. Og samme ordning er slet ikke åbnet for ansøgninger endnu for november og december.

Hos HORESTA fortæller politisk chefkonsulent, Kristian Nørgaard:

”Det er dybt, dybt, dybt frustrerende, for rigtig mange virksomheder skal i denne periode betale rigtig store summer tilbage i moms. Nogle er nødt til at fyre medarbejdere. Andre må tage dyre lån i banken. Det er hamrende frustrerende og har helt sikkert kostet arbejdspladser,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent hos HORESTA.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind