Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Valentinsdag er normalt en god dag for landets restauranter, fordi mange yngre som ældre par fejrer denne helgendag for Sankt Valentin den 14. februar, hvor det nærmest er blevet en skik at vise sin kærlighed ved at give blomster, gaver eller en særligt god middag i stearinlysenes skær på en restaurant, skriver Jyllands-Posten.
I år må man selv sætte de to lys på bordet, til gengæld byder flere restauranter ind med en menu, som kan noget særligt derhjemme. Det gør bl.a. Restaurant Mellemrum, og det har givet pote. Bestillingerne er væltet ind, så i disse dage har kokkene travlt i køkkenet på Thorsager Forsamlingshus ved Rønde, som er en del af det selskab, som restauranterne Komfur, Ombord og Mellemrum i Aarhus hører til.
”Vi har en masse folk, der gerne vil lave noget, men det skulle være en aktivitet, hvor vi kunne lave så meget, at det kunne give mening at sætte det hele i værk. Takeaway er en anden disciplin end at lave a la carte-menuer til en restaurant. Vi har gennemtestet vores menu, for vi skal være sikre på, at folk kan tage dem med hjem og servere retterne, så de fungerer, uden at man skal stå i køkkenet hele dagen,” restauratør Allan Hvid Holm Thallaug, der har et mål om at sælge 400 kuverter af 375 kr.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026