Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Et flertal af Folketingets partier har – på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen - besluttet, at der skal indføres smittedæmpende tiltag. Tiltagene indføres fra fredag den 10. december kl. 16, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Tiltagene indebærer bl.a. nedlukning af nattelivet samt begrænsninger af større koncerter og arrangementer. Og det er vigtigt, at hjælpen også følger med, lyder det fra regeringen.
Der er allerede hjælp til de faste omkostninger, som f.eks. husleje, til de virksomheder, der er hårdest ramt, men regeringen er klar til at kigge på yderligere hjælp sammen med aftalepartierne.
”Der er gang i kedlerne for dansk økonomi, og det går godt. Danske virksomheder og lønmodtagerne har været ekstremt dygtige til at omstille sig til den nye virkelighed med corona som følgesvend. Når vi bliver nødt til at dæmpe aktiviteten, så skal der selvfølgelig også være hjælp at hente. Derfor vil jeg nu tage en snak med Folketingets partier om, hvordan vi kan hjælpe yderligere,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
"Vi kan ikke ignorere, at corona igen spreder sig i vores samfund, selvom mange er vaccineret. Sundhedsmyndighederne er særligt bekymrede over den nye, smitsomme omikron-variant, der også vokser i Danmark. Derfor er det nødvendigt at dæmpe aktiviteterne på de områder, hvor sundhedsmyndighederne og Epidemikommissionen har vurderet, at smitten potentielt kan sprede sig mest og være sværest at opspore. På kulturområdet gælder det blandt andet større indendørs koncerter med stående publikum. Kulturen er en vigtig del af vores liv, og vi skal holde fast i det, vi sundhedsfagligt forsvarligt kan holde åbent.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026