Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tilbage i marts lukkede Mette Frederiksen Danmark ned. Nedlukningen skulle vare 14 dage - og det syntes fair set i lyset af, at vi stod over for en ukendt trussel. Det gør vi bare ikke mere - til gengæld står vi i turisme- og oplevelseserhvervet på kanten af en økonomisk ruin, skriver Birgitte Boserup, næstformand HORESTA Region Sjælland og ejer af Saltoftehus, i Sjællandske.

Derfor står branchen nu på relativt bar økonomisk bund og efterspørger en retning med respekt og ansvar /samarbejde for vores Covid-19-håndtering frem for skræmme- og magtkampagner med mindre end 24 timers varsel. Et erhverv med en overvægt af ukuelige og entreprenante iværksættere, der sætter en ære i at tjene deres egne penge. Det er et trist syn.

”Først måtte jeg pakke mit håndtryk væk, som har været min signaturmodtagelse til alle gæster her - men i det mindste havde jeg et smil og en nærværende replik. Nu er smilet gemt væk bag masken hos både mig og mit personale. Men som jeg siger til dem: Vores ve og vel må være enormt vigtigt for Mette Frederiksen med alle de foranstaltninger, hun efterhånden har indført for at beskytte os. Jeg står dog stadigvæk tilbage med spørgsmålet: Hvad med i den overordnede samfundsøkonomi at beskytte vores arbejdspladser og vores livsværk?”

Læs hele indlægget her.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind