Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, at vi nu må holde møder og konferencer med op til 500 deltagere, siger HORESTAs administrerende direktør, Katia K. Østergaard, til STANDBY.dk, efter der natten til tirsdag kom undtagelser på plads for forsamlingsforbuddet.

Mandag blev det ordinære forsamlingsforbud hævet fra de hidtidige ti til 50, stigende til 100 i starten af næste måned og 200 i starten af august. Men samtidig med lempelsen trådte i kraft i går, blev der forhandlet om en undtagelse, som også kom på plads. Nu kan hoteller og kongrescentre med omgående virkning have sammenkomster med op til 500 deltagere; det væsentligste krav er, at deltagerne primært sidder ned.

”Vores argument har ikke mindst været, at det ikke kan være rigtigt at man må forsamles mange til private sammenkomster, eller for eksempel op til 500 i biografen, men ikke mødes op til 500 på hoteller og kongrescentre,” siger Katia K. Østergaard.

Læs hele historien her.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind