Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

To ud af tre københavnske hoteller har mistet mere end 80 pct. af omsætningen, viser en ny HORESTA-analyse. Et af dem er Hotel Rye115, hvor Claus Højbjerg Andersen er ejer, fortæller DR P4 København.

”Vi har fået en dobbelt-mavepuster. Først krisen og nedlukningen, og derefter restriktionerne om, at turisterne ikke må have overnatninger i København (med mindre de minimum har haft seks overnatninger uden for København og Frederiksberg forinden),” fortæller Claus Højbjerg Andersen.

Han forventer en belægning på 25-30 pct. over sommeren, og derfor har virksomheden været nødt til at afskedige alle medarbejdere.

Claus Højbjerg Andersen mener, at hotellets største læring har været øget fokus på danske gæster, som også vil fortsætte efter restriktionerne på grænserne hæves fuldstændigt.

Hør indslaget fra (38:10).

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind