Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den nye sommerpakke vækker ikke ligefrem stor begejstring i hotel- og restaurationsbranchen. Regeringen og de fleste af Folketingets partier står bag pakken, som skal sætte gang i vores forbrug. Men ifølge Katia Østergaard, direktør i HORESTA, så er der brug for mere målrettede initiativer, hvis det skal have en effekt hos de mange hoteller, barer og restauranter i hovedstadsområdet, der er økonomisk i knæ pga. coronakrisen, siger hun til DR P4 København.

”Vi har foreslået initiativer som målrettet ville understøtte og motivere et forbrug i de danske hoteller og restauranter. Det vil blandt andet være et oplevelsesfradrag under en sænkelse af momsen på lige præcis de ydelser, hvor vi skal have sat en kickstart i forbruget,” siger Katia Østergaard.

Selvom danskerne får udbetalt en del af de indefrosne feriepenge, så er det ifølge Katia Østergaard ikke nogen garanti for, at det vil komme hoteller og restauranter til gode, hvilket kan få alvorlige konsekvenser i hovedstadsområdet, som f.eks. afskedigelser.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind