Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA, forklarer, at hjælpepakkerne fra staten sikrer, at de fleste restauranter og hoteller overlever corona-krisen, men mange indehavere er hårdt presset økonomisk og må tage lån i banken eller tære på opsparingen for at kunne betale regningerne, skriver Helsingør Dagblad.

”Uden hjælpepakkerne havde vi set en eksplosion i arbejdsløshed, og mange virksomheder ville være gået konkurs. Men det er en stor fejl at tro, at de lever fedt af hjælpepakkerne. Langt de fleste er virkelig presset i bund og har ikke den nødvendige likviditet til at betale deres regninger,” siger Annette Hyldebrandt.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind