Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
AIPC repræsenterer et globalt netværk med mere end 185 førende kongrescentre i 60 lande. Organisationen har stor indflydelse qua sin position som brancheorganisation for topledere af konference- og kongrescentre verden over. BC Hospitality Group peger på, at der med Allan L. Agerholm i bestyrelsen vil komme ekstra fokus på København som attraktiv og ikke mindst ansvarlig mødedestination.
Ud over at være en af Danmarks største og førende virksomheder inden for hoteller, konference, messer og hospitality, er BC Hospitality Group i fuld gang med at udvide Bella Center med opførelsen af en 14.000 kvadratmeter ny kongreshal. Den nye hal bliver delt op i en 7.000 kvadratmeter kongreshal med plads til 7.000 siddende gæster - den største af sin art i Nordeuropa og 7.000 fleksible kvadratmeter velegnet til forskellige typer arrangementer.
Allan L. Agerholm siger: ”Med min nye rolle som bestyrelsesmedlem hos AIPC, kan jeg bidrage med solid erfaring og viden om alle aspekter i branchen. Det er naturligvis på dagsorden at tiltrække endnu mere opmærksomhed til København som kongres- og mødeby og udvidelsen af Bella Center er med til at understrege det”.
Han fortæller yderligere, at den nye kongreshal vil supplere og støtte København i fortsat at være blandt verdens førende kongresdestinationer, da byen kan imødekomme efterspørgslen og sige ja tak til flere og markant større kongresser og konferencer i forhold til, hvordan det er nu. Den nye kongreshal står færdig i foråret 2021.
Læs mere om AIPC her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025