Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kokken Kenneth Toft-Hansen og hans assistent Christian Wellendorf skal ved det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d’Or, op som hold nummer 12 den første dag - tirsdag den 29. januar. De er med andre ord det sidste hold på dagen, der skal servere mad for dommerne.

Tallerkenretten skal være en grøntsags-chartreuse med skaldyr. En chartreuse er en fransk ret tilberedt i en fast form. Valget af retten er en hyldest til kokken Joël Robuchon, der ligesom Paul Bocuse døde sidste år. Efter præsentationen af tallerkenretten skal den, som noget nyt, skæres ud af kandidaternes coach. Så publikum vil få Rasmus Kofoed af se i aktion når han skal anrette chartreusen på de 14 tallerkner.

Hovedretten skal indeholde kød fra fransk kalvekam.

Hver deltager har 5 timer og 35 minutter til at lave retterne klar. Tallerkenretten skal stå klar efter 5 timer og efterfølgende har de så 35 minutter til at lave fadet klar.

Konkurrencen kan livestreames på Bocuse d’Ors hjemmeside. Der er præmieoverrækkelse onsdag den 30. januar.

Dansk tjener vinder bronze ved WorldSkills 2026

Linnea Lind Lehner har sikret Danmark en bronzemedalje i tjenerkonkurrencen ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenereleven blev dermed den eneste af de 15 danske deltagere, der opnåede en podieplads ved mesterskabet.

Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference fortsætter udviklingen med fokus på natur, gastronomi, ansvarlighed og værtskab. I spidsen står direktør Ninna Bundgaard Christensen, der gennem flere år har været en del af Sinatur og kender organisationen fra flere sider.

Log ind