Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Villa Provence i Aarhus arbejder målrettet på at få en Michelin nøgle, der er hotellernes pendant til Michelin stjerner. Hotellet er allerede en del af Michelin Guides hoteludvalg og kan dermed komme i betragtning til én, to eller tre nøgler.

Ambitionen kommer samtidig med en udvidelse af hotelkapaciteten i Aarhus. Omkring 1.000 nye værelser er på vej, blandt andet hos Scandic, Comwell og Moxy, mens Hotel Guldsmeden åbnede 211 værelser i juli.

Administrerende direktør i Bühlmann Hotels Thomas Holme vurderer, at der fortsat er plads til små luksushoteller med fokus på individualitet, autenticitet og personlig betjening. Ingen hoteller i Aarhus har endnu en Michelin nøgle.

Læs hele historien på Turistmonitor

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind