Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den flamboyante norske rigmand Petter Stordalen har et godt øje til København og har på kort tid etableret sig med bl.a. Choice-hotellerne, Clarion ved Københavns Lufthavn, Comfort Hotel og Hotel Skt. Petri, skriver Børsen.

Hans investering i hoteldrift bærer imidlertid ikke frugt, og hans danske hoteller har på blot fire år givet et underskud på 150 mio. kr. i de selskaber, hvor der er offentligt tilgængelige regnskaber.

Petter Stordalen har tidligere forsøgt med et gennembrud i København, hvor han i 2011 trak sig ud på grund af et samlet tab på 1 mia. kr.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Tivoli leverede vækst og flere gæster i 2025

Flere gæster og stigende omsætning gjorde 2025 til et historisk godt år for Tivoli. Resultatet giver ifølge ledelsen et solidt udgangspunkt for nye investeringer og forventninger om et 2026 på niveau med det seneste år.

Log ind