Efter intense forhandlinger er Dansk Erhverv og HORESTA blevet enige med 3F Privat Service Hotel & Restauration om en fornyelse af hovedoverenskomsten på hotel- og restaurantområdet.

Aftalen gælder for de næste tre år og betyder blandt andet, at timelønnen reguleres med henholdsvis 3,75, 3,50 og 3,50 kroner om året frem til 2028. Aftalen dækker omkring 70.000 og læner sig op ad gennembrudsforliget.

Forliget indeholder en ny og forbedret aftale, som skal få flere til at uddanne sig til faglærte tjenere. Blandt andet bliver der større forskel på lønnen for faglærte og ufaglærte, så de ufaglærte i højere grad motiveres til at tage en uddannelse. Dertil kommer en model, som forbedrer mulighederne for, at de ufaglærte kan uddanne sig.

Som et andet vigtigt element indeholder den nye overenskomst også mulighed for at ansætte unge under 18 år med fagfleksibilitet, så de kan udføre alle de arbejdsopgaver, som en ny lov for ungarbejdere har givet mulighed for.

For denne gruppe er der yderligere aftalt en mere fleksibel arbejdstid, hvor der alene garanteres 20 timer over 4 uger. Dette tilgodeser ungarbejderes mulighed for at arbejde ved siden af uddannelse.

”For os har det været vigtigt at få moderniseret overenskomsten, så den blev mere fleksibel, og det er vi lykkedes med. Samtidig har vi fået en ny og markant forbedret opkvalificeringsaftale, som gerne skulle få langt flere vil opkvalificere sig til faglærte tjenere”, siger Mads Friis, formand for HORESTA.

Se hovedelementerne i overenskomstfornyelsen

HORESTA vil have restauranter med i momsmodel

Restauranterne er presset af stigende omkostninger og nye krav, mens kommende momsregler kan skabe yderligere udfordringer. HORESTA peger samtidig på gastroturisme som en mulighed for vækst og øget turismeomsætning.

Få styr på overenskomsten: HORESTA afholder kurser 1. og 2. december

Når I lægger vagtplaner, håndterer sygemeldinger eller udbetaler løn, er overenskomsten en del af hverdagen. Den 1. og 2. december holder HORESTA kurser i hovedoverenskomsten med 3F. Her får jeres virksomhed overblik over reglerne og ændringerne fra overenskomstfornyelsen i 2025.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Log ind