Stadig flere leverandører af kortindløsning tilbyder som udgangspunkt ikke Dankort. Det betyder, at man ikke kan tage imod rene Dankort, og at alle betalinger i forretningen med Visa/Dankort og MasterCard/Dankort derfor håndteres som et internationalt kort, hvilket typisk er dyrere.
Det er blevet stadig mere udbredt med fastpris-modeller uden Dankort, hvor den enkelte café eller restaurant blot skal forholde sig til én fast sats pr. transaktion, som også dækker leje af terminal. Men hvis man vælger en fastprisløsning, hvor terminalleje og kortindløsning er samlet i én aftale, er det ofte uden Dankort og medfører typisk også længere bindingsperioder på op til tre år eller mere. Derfor bør man tjekke sine vilkår, inden man indgår en ny aftale, lyder opfordringen fra Nets.
“Vi ser desværre, at flere forretninger går glip af fordelene ved en Dankort-aftale, ofte uden at de selv er opmærksomme på det. Dankort er det billigste alternativ for alle forretninger, så sørg for at tjekke, om Dankort fortsat er en del af aftalen – helst inden du skriver under – og hvad det betyder for dine samlede omkostninger,” siger Esben Torpe Jørgsensen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.
En aftale om indløsning af Dankort kan indgås direkte med Nets uafhængigt af, hvem man benytter som leverandør af international kortindløsning. De seneste år har fysiske forretninger også haft mulighed for at betale en procentsats af kundernes køb med Dankort frem for at betale et løbende abonnement. Den øgede fleksibilitet gør Dankort til det mest prisvenlige betalingsmiddel for restauranter og cafeer med mange små betalinger.
Prisen for at tage imod Dankort i fysiske forretninger for 2023, der blev offentliggjort i starten af maj, fastholdes på samme niveau som i 2022, hvor priserne faldt med otte procent.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk milliardær skaber liv på Hotel Hornbækhus: Renoverer for 30 mio. kr.
06-01-2026
-
Skyggehoteller i København fortsætter trods tilsynssag
06-01-2026
-
Turismeminister: Vi skal fra strategi til handling i 2026
06-01-2026
-
Forgæves rekrutteringer begrænser branchevækst
06-01-2026
-
Tre Bühlmann-hoteller samles under én direktør
06-01-2026
-
Hotelplan ved Amager Strand i modvind
06-01-2026
-
Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger
06-01-2026
-
Turismebranchen blandt de største jobskabere i Danmark
06-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel solgt: Genåbner til foråret
06-01-2026