Planerne om at lukke ned for udeserveringen i København kl. 22 blev mandag aften lagt i graven.
På et møde i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg blev det fastslået, at forslaget ikke kan samle flertal, og det vækker stor glæde i HORESTA.
”Vi har kæmpet en hård kamp imod dette forslag, og derfor glæder det os selvfølgelig meget, at der ikke længere er opbakning til det. Først og fremmest en stor tak til de partier, som på ægte demokratisk vis lyttede til vores og andres argumenter. Men også tak til de 1.499 borgere, der ”råbte op” i den offentlige høring”, siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadm. direktør i HORESTA.
For HORESTA har forløbet først og fremmest handlet om at fastholde liv og aktivitet i landets hovedstad.
”København kan noget helt særligt. Byen har et stærkt brand, der handler om livsglæde og åbenhed, og her spiller muligheden for at nyde de lange og lyse sommeraftener ind som en del af oplevelsen og fortællingen. Aftenens afgørelse er en sejr for mange”, siger Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter
24-09-2026
-
Norsk hotelkonge planlægger hotelboom i Danmark
24-09-2026
-
HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed
24-09-2026
-
Admiral Hotel færdiggør flere års modernisering
24-09-2026
-
Tre storbyer sænker regningen for udeservering
24-09-2026
-
VINGSTED markerer 30 år med Green Key
24-09-2026
-
Charlottehaven lægger hus til stort velgørenhedsevent
24-09-2026
-
Hospitality Partner deler forretningen i to virksomheder
24-09-2026
-
Vester Skerninge Kro henter ny køkkenchef
24-09-2026