Kviktestcentrene er nu lukket, og HORESTA har bejlet til de nyledige podere med et budskab om at tage et job i turisme- og oplevelseserhvervet, hvor efterspørgslen på hænder er stor.
HORESTA har af denne årsag indgået samarbejder med både tidligere udbydere af kviktest men også Københavns Erhvervshus og Hovedstadens Rekrutteringsservice for at nå ud til omegnskommunernes ledige også og herigennem skabe forbindelse mellem de ledige og virksomhederne.
Et resultat af dette arbejde var blandt andet den jobmesse, som tirsdag fandt sted i Bella Center. Her stod en række af HORESTAs medlemmer klar til en snak med de mange jobsøgende og tidligere podere og flere af dem fik indgået aftaler med de ledige og nogle skrev under på ansættelseskontrakterne med det samme.
HORESTAs adm. direktør, Jannick Nytoft, udtaler:
”Vi har et ønske om at få fat i så mange podere som overhovedet muligt og få dem ud i hotel- og restaurationsbranchen. Der er ingen tvivl om, at når testcentrene nu lukker, er det en god ting i forhold til arbejdskraft. Både for erhvervslivet, og særligt for os,” siger Jannick Nytoft.
Blandt de fremmødte på jobmessen var blandt andre HORESTAs politiske chefkonsulent Martin Gertz Andersen og medlemmerne Flammen, McDonald's, Sovino og SSP.




SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026