Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Core Hospitality har besat seks lederstillinger med interne kandidater efter erfaringer fra en ny organisering af driften gennem det seneste halvandet år. Ifølge administrerende direktør Peter Haaber styrker interne forfremmelser både kulturen og den daglige drift, fordi lederne allerede kender organisationen og gæsterne.

HR-direktør Tina Berning fremhæver, at koncernen ønsker at udvikle egne talenter og skabe synlige karriereveje. De nye udnævnelser omfatter blandt andre Jytte Vestergaard, Birgitte Nørgaard, Barbara Vestphael Christensen, Oliver Pauer, Anders Haaber og Sofie Rafn Olesen.

Læs hele historien på Standby

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind