Når hotellerne og restauranterne slår jobopslag op, så er det lige som alle andre virksomheder med håbet om at finde den næste gode kollega. Desværre ender stillingsopslagene fra branchen i 39 pct. af tilfældene med at forblive ubesatte, eller også ansætter virksomhederne andre profiler end de ønskede. Det viser nye tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Hotel- og restaurantbranchen er kun overgået af ”landbrug, skovbrug & fiskeri", og oplevelseserhvervets største udfordringer findes i Østjylland, hvor mere end hver anden rekruttering fra branchens virksomheder ikke ender som håbet. Tallene i STARs analyse er opgjort fra september 2021 til og med februar 2022, og hotel- og restauranterhvervet har i perioden haft 7.680 forgæves rekrutteringer.

Konsekvensen af den manglende arbejdskraft er, at to ud af tre hoteller og restauranter, må sige nej til omsætning som følge af mangel på arbejdskraft, viser analysen. HORESTAs administrerende direktør, Jannick Nytoft, understreger, at problemet er en af de vigtigste dagsordner for branchens virksomheder, og organisationen estimerer, at erhvervet kunne ansætte 6.000-10.000 medarbejdere lige nu.

”Vores fantastiske branche har nu flere ansatte end før COVID-bølgen ramte erhvervet. Det er over alle forventninger, men samtidig siger rekordmange virksomheder, at de kunne omsætte mere, hvis de havde de rette medarbejdere til det. Det har været udfordrende år for turisme- og oplevelseserhvervet, og derfor er det helt afgørende, at det ikke er manglen på dygtige medarbejdere, der sætter begrænsningen for omsætningen,” siger Jannick Nytoft.

Fra Christiansborg har man forsøgt at adressere virksomhedernes mangel på arbejdskraft ved at øge incitamentet for, at danskerne tager arbejde, samtidig med at man har lempet adgangskravene for internationale medarbejdere, der ønsker at søge til Danmark. HORESTAs direktør understreger dog, at man langt fra er i mål.

”Vi har taget nogle rigtig gode skridt i retning mod at sikre virksomhederne flere ansatte, men vi står med en arbejdskraftsmangel af hidtil usete dimensioner på tværs af hele erhvervslivet, og derfor er man nødt til at træde endnu mere på speederen fra politisk side. Hver tabt omsætningskrone på grund af manglende personale rammer både virksomhederne og betyder tabte kroner i kommune- og statskassen,” understreger Jannick Nytoft.  

Almindelige ansættelsesretlige principper gælder også ved brug af AI

Flere virksomheder bruger kunstig intelligens i rekruttering og HR, men det fritager dem ikke for at overholde gældende ansættelsesretlige principper, persondata og regler mod diskrimination. Med EU’s nye AI-forordning følger desuden en række skærpede pligter, som træder i kraft fra 2025 og 2026.

Log ind