Vilde fisk skal være frosset i mindst 24 timer ved -20 grader, hvis det skal serveres råt, eller også skal det opvarmes til en kernetemperatur på minimum 60 grader i et minut før servering. Sådan lyder reglerne i EU for at dræbe eventuelle parasitter, men den fastlagte varmebehandling på 60 graders centrumstemperatur i 1 minut kan forhindre en god kulinarisk oplevelse, mener HORESTAs fødevarechef, Tine Skriver.
Fødevarestyrelsen har reglen for øje i en ny kontrolkampagne.
”For mange retter vil en fisk med en kernetemperatur på 42-45 grader give den bedste smagsoplevelse”, mener Tine Skriver, som understreger, at virksomheden altid skal risikovurdere forekomst af parasitter og have procedurer for at forebygge og fjerne eventuelle parasitter i fiskekødet. Der er tale om, at det kan give sygdom hos mennesker, men hun undrer sig over, at man skulle så drastisk til værks.
”Som professionel fødevarevirksomhed er det selvfølgelig afgørende, at man har en procedure for tilberedning, som sikrer gæstens sikkerhed, og det skal man kunne bevise, hvis Fødevarekontrollen møder op,” uddyber Tine Skriver.
I første omgang er kontrolkampagnen af oplysende karakter, men det er endnu uvist, om myndighederne vil håndhæve reglerne med sanktioner.
Læs mere om fiskeparasitter her på Fødevarestyrelsens fakta-ark her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Restauranter frygter kompleks administration med ny moms
10-09-2026
-
Radisson udvider med to hoteller på Sjælland
10-09-2026
-
HORESTA vil have restauranter med i momsmodel
10-09-2026
-
Aalborg i finalen om europæisk turismetitel
10-09-2026
-
McDonald’s i Esbjerg kåret som landets bedste
10-09-2026
-
Norske gæster vender tilbage til Nordjylland
10-09-2026
-
Willumsens Museum satser på gæstevækst
10-09-2026