Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fødevarestyrelsen vil i en kommende kontrolkampagne sætte fokus på mærkningen af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Kampagnen gennemføres fra april til juli og skal blandt andet kontrollere, om oplysninger om fiskeart, fangstområde, produktionsmetode og fangstredskaber fremgår korrekt af produkterne.

Ifølge Fødevarestyrelsen skal indsatsen sikre, at forbrugerne får retvisende oplysninger om de fisk, de køber. Samtidig skal kampagnen bidrage til, at virksomhederne overholder gældende regler.

En EU-undersøgelse fra 2024 viser, at der i perioden 2020–2023 er registreret overtrædelser i 7–8 pct. af kontrollerne. Overtrædelserne vedrører især mærkning af fangstområde, produktionsmetode og fangstredskaber.

Der gælder desuden særlige krav til mærkning og markedsføring af escolar og oliefisk, også kaldet smørmakrel. Her skal der blandt andet fremgå tilberedningsanvisninger for at reducere risikoen for sygdom hos forbrugerne.

Læs hele historien på FødevareWatch

18.000 hoteller lægger sag an mod Booking.com

Flere end 18.000 europæiske hoteller har lagt sag an mod Booking.com for at have begrænset deres mulighed for at tilbyde lavere værelsespriser gennem andre salgskanaler. Søgsmålet følger en EU-dom fra 2024, der fastslog, at portalens prisklausuler var i strid med konkurrencereglerne.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Log ind