Den 16. feb. bragte HORESTA denne nyhed vedrørende momsangivelse og betaling den 1. marts 2022 herunder om muligheden for at få en udvidet betalingsordning, som strækker sig over 24 mdr. i stedet for 12 mdr. Du kan læse mere om den udvidede betalingsordning her.
Hvis virksomheden opfylder betingelserne for at indgå en udvidet betalingsordning, er det muligt at medtage den til fristen angivne, men ikke betalte moms fra den 1. marts 2022 i en betalingsordning.
Den udvidede betalingsordning kan først søges og kan tidligst løbe fra den 15. marts 2022. Den udvidede betalingsordning kan således søges fra den 15. marts til den 15. april 2022.
Det er imidlertid MEGET vigtigt, at du angiver momsen til tiden, idet hele din momsgæld ellers risikerer at forfalde til betaling med det samme. Du bør holde øje med Skattekontoen løbende for at sikre, at du betaler både betalingsrater og alle øvrige krav, fx renter, til tiden, for at undgå at betalingsordningen opsiges.
En undladelse af at indbetale momsen til tiden den 1. marts 2022 er naturligvis en umiddelbar overtrædelse, men på forespørgsel fra HORESTA har Skattestyrelsen dog oplyst, at ovennævnte fremgangsmåde med at undlade betaling den 1. marts 2022, og søge den omfattet af den udvidede betalingsordning er en reel mulighed.
Dog skal man være opmærksom på, at det kan udløse renter og rykkergebyr, når der ikke betales til tiden. Det handler derfor om at søge om at få momsrestancen omfattet af en udvidet betalingsordning så hurtigt som muligt på eller lige efter den 15. marts 2022, således at rente- og gebyrperioden afbrydes hurtigst muligt.
Du skal være opmærksom på at du kun kan have én betalingsordning ad gangen.
Yderligere information om etablering af betalingsordning kan indhentes fra Skattestyrelsen på tlf. 72 22 1239
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Stort projekt i Ørestad solgt for 608 mio. kr.: Klar i 2028
08-01-2026
-
MCH sætter historisk besøgsrekord
08-01-2026
-
Rekordår for Københavns Lufthavn med over 32 mio. passagerer
08-01-2026
-
Nye attraktioner skyder op i hele Danmark i 2026
08-01-2026
-
Dining Week ruller ud i hele landet med massiv forhåndsinteresse
08-01-2026
-
Internationalt: Jamie Oliver relancerer restaurantkæde med ambitiøs vækstplan
08-01-2026
-
Erfaren hotelprofil skal styrke drift på Kragerup Gods
08-01-2026
-
HORESTA advarer mod turistskat i hovedstaden
08-01-2026