Det er den danske kok Ronni Vexøe Mortensen fra Michelinrestauranten Geranium, der sammen med medhjælperen Sebastian Svensgaard, er den danske repræsentant til den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d’Or, som finder sted i weekenden. Konkurrencen afholdes som altid i den franske by Lyon.
Forud for mesterskabet ligger flere måneders træning, før Ronni og Sebastian har pakket køkkenet ned og sat kursen mod Frankrig.
Erfaring har han også fra sidste års afholdelse af Bocuse d’Or Europe, hvor Ronni vandt sølv.
Corona har sat præg på årets konkurrence
Den første servering, som de to danske kokke skal tilberede for dommerne, er inspireret af coronakrisen. De skal nemlig lave take-away mad bestående af en 3-retters menu baseret på Cherry Tomater.
Take-away menuen opfølges af en hovedretsservering, hvor hovedingrediensen er oksebov kile. Det er en slow cooking ret, hvor boven tilberedes hel og efterfølgende skæres ud. Til hovedretten skal der serveres en sauce og tre slags tilbehør.
Bocuse d’Or finder sted fra den 26.-27. september 2021 i Lyon.
Ronni og Sebastian er i køkkenet om søndagen, mens præmieoverrækkelsen finder sted om mandagen fra kl. 17:00
I kan læse mere om Bocuse d’Or her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026