HORESTAs hovedoverenskomst blev pr. 1. marts 2020 fornyet med forligsmandens mæglingsforslag.
Siden da har HORESTA Arbejdsgiver arbejdet på at opnå enighed med 3F PSHR om en ”oversættelse” af mæglingsforslaget, men først nu er det lykkedes at få løst to vigtige knaster: Feriefonden og det særlige løntillæg.
Der er indgået aftale om følgende:
1) Feriefonden
Feriefonden afvikles og sidste indtaling af feriepenge til Feriefonden vedrører august 2021 (betalingsfrist 15. september 2021). Herefter er det ikke længere muligt at indbetale til Feriefonden, og i stedet anvendes DA Feriegarantiordning. Læs mere om Feriefondens afvikling i Feriefondens skrivelser af 8. juli og 14. juli.
2) Særligt løntillæg
Virksomheden skal fra og med lønnen for september 2021 selv administrere det særlige løntillæg.
Der vil være to muligheder for udbetaling af det særlige løntillæg:
- Tillægget udbetales til medarbejderne to gange årligt - ved udgangen af juni og december måned samt ved fratræden.
Bemærk: For receptionister, der har ferie med løn, udbetales det særlige løntillæg sammen med ferietillægget i forbindelse med afholdelse af ferie.
Eller
- Der kan indgås lokalaftale i overensstemmelse med overenskomstens § 10 om en anden udbetalingstermin, fx at der aftales løbende udbetaling sammen med lønnen.
PS: De virksomheder, der måtte have iværksat løbende udbetaling af det særlige løntillæg i overensstemmelse med mæglingsforslagets pkt. C7, litra a), skal have bragt sådanne individuelle aftaler til ophør. Herefter kan virksomheden afgøre, om man vil søge lokalaftale indgået, jf. overenskomstens § 10.
Såfremt der ikke opnås en lokalaftale orienterer virksomhederne medarbejderne om, at udbetaling af det særlige løntillæg fremover sker ½ årligt (i juni og december måned samt ved fratræden). Virksomheden skal overgå til ½ årlige udbetalinger senest med udgangen af december måned 2021.
Overenskomsterne i endelig udgave
Hovedoverenskomsterne (del 1 og del 2) samt Caféoverenskomsten foreligger nu i en færdigredigeret elektronisk udgave på horesta.dk, og snart vil de også kunne rekvireres i en trykt udgave.
Hovedoverenskomstens færdiggørelse betyder, at vi nu kan komme videre med redigeringerne af de øvrige brancheoverenskomster og virksomhedsoverenskomster med 3F PSHR.
De øvrige brancheoverenskomster vil i takt med, at de færdigredigeres over den næste tid blive lagt på horesta.dk/overenskomster og udkommer endvidere i en trykt udgave. Vi orienterer i vores nyhedsbrev, når der lægges overenskomster på hjemmesiden. Medlemmer af HORESTA kan allerede nu afgive bestilling ([email protected]) på overenskomsterne, og så sender vi, når de foreligger i trykt udgave.
Overenskomstkurser for medlemmer af HORESTA Arbejdsgiver – husk at tilmelde dig!
Den 7. oktober 2021 afholdes kursus i Jylland på Hornstrup Kursuscenter, og den 12. oktober 2021 afholder vi overenskomstkursus i København i HORESTAs lokaler. Tilmelding kan ske på vores hjemmeside allerede nu under Events eller ved henvendelse til Stine Byskov, [email protected].
Såfremt ovenstående måtte give anledning til spørgsmål, kan du som medlem af HORESTA altid kontakte vores juridiske afdeling på [email protected] eller på tlf. +45 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025