Hvad har turisme- og oplevelseserhvervet brug for lige nu, og hvordan får vi branchens virksomheder igennem krisen?
For at få input til svarene på de spørgsmål, havde statsminister Mette Frederiksen (S) fredag inviteret HORESTA og en håndfuld af organisationens medlemmer til et videomøde om, hvordan det står til for erhvervets virksomheder, og hvordan vi fremadrettet sikrer arbejdspladser og forretningernes overlevelse.
Foruden statsministeren bestod mødet af Karen Nedergaard, Absalon Hotel Group, Mette Ravn, Vingsted Hotel og Konferencecenter, Christina Nielsen, Sinatur Hotel og Konference (Sixtus), Georg Sørensen, MCH Messecenter Herning A/S, Piet Klein, Restaurant Flammen og Lars Mouritzen, Papegøjehaven samt HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch Andersen.
HORESTAs medlemmer gav statsministeren et billede af erhvervets udfordringer og aktuelle situation.
”Fælles for hele erhvervet er nødvendigheden af, at de politiske aftaler realiseres, og at hjælpen kommer ud til virksomhederne hurtigst muligt. Det er også centralt, at arbejdsfordelingsmodellen hurtigst muligt justeres, så den kan bruges i vores virksomheder, og vi kan undgå at afskedige vores medarbejdere. Det budskab blev sendt helt klart til statsministeren,” fortalte Kirsten Munch.
Statsministeren var lydhør og benyttede også mødet til at se fremad og pegede på behovet for hurtigst muligt at få sat gang i både ferie- og erhvervsturismen, når det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
”Budskabet til statsministeren var, at selv små justeringer af restriktioner og retningslinjer kan have en stor effekt for erhvervet, og det kan gennemføres her og nu uden risiko for sundheden. Der er samtidig behov for at fremme omsætningen gennem et oplevelsesfradrag til danskerne eller et øget fradrag for oplevelsesgaver fra arbejdsgiver til ansatte. Og så er der endelig brug for at forbedre danske virksomhedernes konkurrenceevne ved at nedsætte momsen, så vi kan tiltrække udenlandske gæster, når grænserne igen åbner” fortæller Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott lancerer nyt hotelbrand i Europa
26-03-2026
-
Radisson vil have 100 klimaneutrale hoteller
26-03-2026
-
Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen
26-03-2026
-
Nationalbanken advarer om stigende inflation hvis Iran-krig fortsætter
26-03-2026
-
Turismeprofiler genvalgt – mens flere må sige farvel
26-03-2026
-
Stammershalle Badehotel ansætter ny direktør
26-03-2026
-
Hotelvækst giver rekordresultat i Odense
26-03-2026
-
Bakken satser på events efter nulresultat
26-03-2026
-
Amerikanere viser stor interesse for Danmark i påsken
26-03-2026