Aldrig før har pressemøder og politiske udmeldinger betydet så meget for turisme- og oplevelseserhvervet, som det har været tilfældet i år. Med et fingerslag er både store dele af forretningsgrundlaget og massevis af bookinger gang på gang forsvundet. 

På HORESTAs konference THE NEXT NORMAL har vi inviteret statsminister Mette Frederiksen (S) til at byde de knap 500 gæster velkommen. Hun vil give hendes, og regeringens, syn på situationen lige nu. Hvad kan virksomhederne forvente, hvordan anskuer de oplevelseserhvervet på den korte og lange bane, og hvordan vil man fra politisk side sikre, at erhvervet også er en styrkeposition den dag corona er væk.

Det er muligt at sende spørgsmål til Mette Frederiksen. De bedes sendes til Sandra Samuelsen, [email protected], seneste tirsdag kl. 12.00.

Læs mere og tilmeld dig her. Der er få pladser tilbage - og tilmeldingen lukke kl. 12.

På THE NEXT NORMAL kan du desuden møde eksperter og topledere, der vil give deres bud på, hvordan vores erhverv bedst omstiller sig til de næste mange måneder og år. Vi vil løbende holde jer opdaterede på programmet. På scenen er blandt andre Mia Wagner, investor fra Løvens Hule, og Rasmus Munk, Michelin-kok på restauranten Alchemist.

HORESTA tager selvfølgelig højde for alle gældende restriktioner og retningslinjer, som I altid kan finde i vores Safe to Visit-vejledning.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind