Flere end 200 hoteller, cafeer og restauranter har måtte dreje nøglen om som følge af COVID-19 i perioden fra 1. april til 4. maj. Kommer der ikke en langsigtet plan fra regeringen, vil det mønster fortsætte, fortæller HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard i dagens udgave af Politiken.
”Vi har hårdt brug for en langsigtet plan, der fortæller virksomhederne, hvornår de kan regne med at genåbne i større skala. Det er helt afgørende, at virksomhederne får klarhed over, hvornår der kan åbnes, og efter hvilke regler, så vi får en plan, vi kan arbejde efter.”
Katia K. Østergaard tilføjer, at mange virksomheder ved ikke, hvor længe de skal bede banken om hjælp, før der kommer en klar udmelding.
HORESTAs adm. direktør fortæller til Politiken, at hun håber, at regeringen vil overveje at åbne erhvervet med samme model som Norge og Sverige, der nu har nedsat afstandskravet fra 2 til 1 meter, når de fremlægger planerne for fase 2.
”Det er fint, hvis man tillader udeservering, men det er jo ikke noget, erhvervet i sig selv kan leve af, og da slet ikke i Danmark. Derfor håber vi på en langt bredere genåbning, forudsat at der ikke opsættes så mange tværgående afstands- og kvadratmeterkrav, at der ikke kan skabe et rentabelt forretningsgrundlag, særligt på restauranterne”, siger Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
København vil bremse hotelprojekter i Indre By
16-01-2026
-
Tivoli går mod rekordår med stærkt resultat
16-01-2026
-
Nyt liv til 202-årige Josty med café og overnatning
16-01-2026
-
Autocampere skaber strid om lige vilkår i Nordjylland
16-01-2026
-
København lancerer stort gastro-år med Michelin og events
16-01-2026
-
HORESTA advarer mod kommunal støtte til konkurrenter
16-01-2026
-
Ny Horesta-formand skal styrke Bornholms turisme
16-01-2026