Nogle arbejdsgivere oplever store vanskeligheder, når de skal sikre sig, at deres ansatte tredjelandsstatsborgere har ret til at arbejde i Danmark. Blandt andet er et skattekort fra en tredjelandsstatsborger ikke dokumentation for, at den pågældende rent faktisk har ret til at arbejde i Danmark. Det skal nu laves om med en lovændring.

Nu skal myndighederne endelig sikre, at medarbejder fra lande uden for EU har ret til at arbejde i Danmark før, at myndigheden udsteder skattekort.

Det glæder HORESTA, som længe har efterspurgt, at lovgivningen fik et eftersyn og i højere grad tilgodeser arbejdsgiverne på området.

”Det her har været en snubletråd for virksomhederne længe, hvor de er blevet straffet for ændringer i medarbejdernes skattekort eller opholdstilladelse, som de ikke havde en jordisk chance for at kontrollere. Derfor er dette et kæmpe skridt i den rigtige retning”, siger HORESTAs erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen.

Han mener dog stadig, at det bør være muligt for skattemyndighederne at annullere/tilbagetrække skattekort, hvis der sker ændringer i personens arbejds- eller opholdstilladelse.

Kaare
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind