Erhvervets virksomheder er blevet mere opmærksomme på deres miljøaftryk, og mange arbejder aktivt med nye og mere ansvarlige arbejdsgange, fortæller HORESTAs miljøchef Mikal Holt Jensen.
”Jeg ser flere og flere virksomheder, der arbejder aktivt med, hvordan deres virksomhed præsterer på de 17 verdensmål”.
Han mener, at verdensmålene er et godt værktøj til at kortlægge sin drift og forbrug i forhold til, hvor man er godt med, og hvor man kan blive endnu bedre.
Det fortæller han i det nye nummer af Visitor.
Hos Storebælt Sinatur Hotel & Konference fortæller Jan Grimstrup Larsen, hvordan man blandt andet har nedbragt antallet af leverancer og om den løbende dialog med leverandørerne. Hotelkæden har et mål om at være CO2-neutral i 2030.
Hos BC Hospitality Group står bæredygtighed også højt på agendaen. Her bruger man blandt andet en app til at holde styr på madspildet. Adm. direktør i virksomheden, Allan L. Agerholm uddyber, at hvis det kan måles, så kan man gøre noget ved det.
Hos Sunset Boulevard sagde man sidste år farvel til 6 mio. plastiklåg og sugerør. Men det bliver ikke med et ”på gensyn”, fortæller adm. direktør Jens Broch. Her arbejder man ikke kun med bæredygtige alternativer, men om alternativerne overhovedet er nødvendige.
Læs om flere konkrete tiltag i Visitor, hvor også Danhostel Kalundborg og Konferencevirksomheden Saltoftehus fortæller, hvordan de arbejder med skabe en mere ansvarlig drift.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026